Overvej om I skal lave en aftale om særeje

//Overvej om I skal lave en aftale om særeje

Overvej om I skal lave en aftale om særeje

Det kan være rigtig fornuftigt at overveje, om I skal oprette særeje i jeres ægteskab. Det lyder ikke særlig romantisk, men faktum er, at uanset hvor sikker man er på, at man vil leve lykkeligt sammen til sine dages ende, er der fortsat rigtig mange ægteskaber, som ender i skilsmisse.

Man kan betragte aftalen om særeje som en ekstra tryghed, man giver hinanden i ægteskabet. En aftale om, at I gerne vil sikre hinanden, uanset hvad fremtiden måtte byde.

Men hvad er særeje egentlig?
Hvis man skal forklare det helt kort, er særeje det modsatte af fælleseje. Det vil sige, at ægtefæller har hver deres formue, hvis de har oprettet særeje. Hvis ægtefællerne efterfølgende bliver skilt, vil hver af dem få hele deres særeje med ud af ægteskabet uden at skulle dele det med den anden. 

Det kan for eksempel være, at den ene part ejede en virksomhed, da ægteskabet blev indgået. Som udgangspunkt skal virksomheden deles mellem parterne ved skilsmisse, men sådan en opdeling af en virksomhed kan ofte betyde, at den går konkurs. Vil man være sikker på at undgå det scenarie, kan det være en rigtig god idé at oprette særeje på virksomheden. 

Hvorfor kan det være en god idé?
Når man bliver gift, lover man hinanden at leve sammen i medgang og modgang resten af livet. Hvis det alligevel skulle ske, at du og din ægtefælle skal igennem en skilsmisse, kan særeje spare jer for mange skænderier og stridigheder. Aftalen om særeje har I lavet, mens I stadig var på god fod.

I er i fælleskab blevet enige om hvilke ting og økonomiske midler, der ikke skal deles. Og I har skrevet ned hvem af jer, der tager dem med sig ud af ægteskabet ved en eventuel skilsmisse. Det kan være meget svært at blive enige om disse ting på en god måde, når I først står foran en skilsmisse.

Sørg for at jeres aftale om særeje er juridisk gældende
Jeres aftale om særeje skal skrives ind i en ægtepagt. Og når ægtepagten er tinglyst er den juridisk gældende.

I kan finde de dokumenter, I skal bruge for at oprette en aftale om særeje, her: https://dokument24.dk/saereje

Via linket kan I også finde vejledning og gode råd om de forskellige typer af særeje, der kan være relevante at overveje.

By | 2020-03-16T23:51:04+00:00 marts 16th, 2020|særeje|Kommentarer lukket til Overvej om I skal lave en aftale om særeje

About the Author: