Lidt om Garfield og hans lasagne

Kender du til tegneserien om den fedladne, orange kat Garfield, hans ejer, Harald, og hunden Futte?

Den kører stadig som dagligt indslag i forskellige aviser landet over, og den er også et hit i udlandet, hvoraf der er kommet en version på nettet, hvor man har fjernet Garfield, så det bliver en eksistentiel seriestribe med anti-humor om en bedrøvet, sindsforvirret mand og sin hund.

Men ikke desto mindre lever denne kat stadig i bedste velgående og bliver stadigvæk tegnet af den samme tegner, Jim Davis.

Selv hvis du ikke længere synes, det er sømmende for en person af din alder at læse tegneseriestriber, for slet ikke at sige hele albums med tegneserier i, udover når du tillader det som adspredelse i avislæsningen, så kan du måske i hvert fald huske den orange laban fra biblioteket eller i din folkeskole.

Den kat er så ikonisk og genkendelig, at hans dovne ansigt er noget, som mange mennesker verden over ved, hvordan ser ud bare med tanke på navnet. Der har været præsidenter med samme navn, men siden den kat tog navnet til sig, så ser man ikke mange blive døbt Garfield, da der hæfter sig et vist rygte til det navn.

Og det er ikke en tilfældighed, at den kat er så genkendelig. Selvsamme Jim Davis har også udtalt, at han bevist gik efter at skabe en ikonisk figur, som han kunne leve lukrativt på – og det skete da også.

Men han har dog udtalt en ting: Han fortryder, at Garfields livret er lasagne.

Det har sådan set ikke noget at gøre med hans egen indstilling til lasagne, indholdet eller andet. Det er simpelthen bare svært at tegne en lasagne godt nok.

Han ville langt hellere have ønsket, at han havde gjort Garfields livret til pizza. Den slags er lettere at tegne og meget mere genkendelig verden over som spise – på samme måde som Garfield generelt er det.