Giv stuen nyt liv

29 November 2021
Maria Laugesen

editorial

Stuen er ofte et af de rum, vi opholder os mest i. Derfor skal der selvfølgelig også være rart at være, ligesom det er vigtigt, at din stue dækker dine behov og fungerer godt i hverdagen.

Læg vægt på møblerne

I stuen er møblerne gerne de bærende elementer. For selvom billeder på væggene, grønne planter og andre dekorationer har en stor betydning for rummets atmosfære og udtryk, så kommer man ikke uden om, at sofagruppen ofte danner midtpunkt i rummet. 

Det er dog ikke kun selve sofaen, men i lige så høj grad sofabordet, der spiller en rolle. Et smukt og praktisk sofabord, der passer til både din indretningsstil og dine behov, er et absolut must i stuen. Det kan være til pynteting, til computeren, til børnenes bøger og tegninger, til mad og drikke, eller til noget helt andet – det er op til dig og dine behov.

Vælg det rette sofabord

Der er flere ting, du skal tænke over, når du vælger sofabord. Først og fremmest skal det have den rette højde, størrelse og form, så det passer til jeres hjem. Det afhænger af, hvor stor sofaen er og hvilken form den har, hvad I vil bruge sofabordet til, og hvordan rummet ser ud. Tænk praktisk, så I ikke skal skifte bordet ud igen efter kort tid.

image

Derudover skal det selvfølgelig have det rette design. I mange hjem vil et sofabord i træ være et utrolig godt valg på grund af de varme farver og det naturlige udtryk, som går godt i spil med den nordiske indretningsstil.

Du kan fx vælge et planke sofabord, som med sine naturlige, varme farver er med til at bringe masser af liv og hygge ind i rummet. De findes i masser af forskellige designs, så du helt sikkert også kan finde et plankebord til din stue.

More articles