Få hjælp til dit alkoholmisbrug

20 January 2020
Lotte Hindsberg

editorial

I Danmark har vi en alkoholkultur, der lægger op til at når vi mødes med andre og skal hygge, så skal der gerne alkohol på bordet. I nogle tilfælde sættes der lighedstegn, i mellem hvor meget der er blevet drukket og hvor hyggeligt og sjovt det har været. Derfor kan det også være svært at sige nej tak, med mindre der ligger en acceptabelt grund, som at man er gravid eller man skal køre bilen og derfor ikke kan drikke. Nogle gange føre det til at man også drikker meget, selvom der ikke er en fest eller anden social årsag til det og man kan risikere at komme ud i et reelt alkoholmisbrug

 

Få hjælp på et misbrugscenter

Har du et misbrug og vil have hjælp til at komme ud af det, er det muligt at få gratis hjælp på et misbrugscenter. Du kan også opsøge din sagsbehandler hos kommunen eller din læge.

På misbrugcenteret vil der på baggrund af nogle samtaler blive lagt en individuel plan for, hvordan du kan komme ud af dit misbrug. Nogle gange vil det kræve, at du bliver indlagt til afgiftning. Andre gange kan døgnbehandling være løsningen. 

Når en evt. afgiftning af kroppen er fuldført, vil en lang række forskellige faggrupper ofte via samtaleterapi finde frem til, de bagvedliggende årsager til misbruget og forsøge at løse dem. I dag ved man at det ikke er nok at afgifte misbrugeren og så tro at det er nok. Det er vigtigt at finde frem til årsagerne til misbruget. Samtidigt er også vigtigt at arbejde med efterværn. Hvad skal misbrugeren bruge de mange timer, der tidligere blev brugt på misbruget. Der skal altså også arbejdes på, at misbrugeren får et nyt netværk og nye interesser. Alt afhængig af alder og behov, kunne det være hjælp til at søge job eller starte en ny uddannelse. 

More articles