Gode råd til optimal vinduespudsning

30 June 2022
Marie Pedersen

editorial

Vinduespudsning virker for de fleste umiddelbart som en relativt simpel opgave. Men ofte ender man med et stribet vindue, selvom man synes, man har gjort alt det rigtige. Vil du have tips til, hvordan dine vinduer bliver helt rene? Så læs med her.

Hvor tit bør du vaske vinduer?

Du bør vaske/ pudse dine vinduer minimum én gang hver eller hver anden måned. På den måde undgår du, at der hober sig skidt og støv op på dine vinduer. Jo mere snavs der er på ruderne, jo sværere er det at få dem helt rene. Hvis du f.eks. bor tæt på vand og strand, vil der ofte være salt og sand i luften, som sætter sig på dine ruder. Er det tilfældet, bør du vaske dine vinduer hyppigere end blot én gang om måneden.

Vinduespudserudstyr

Det rette udstyr

Hvis man spørger folk til råds om, hvad de bruger til at vaske og pudse deres vinduer, får man højst sandsynligt mange forskellige svar. Det er nemlig individuelt, hvad man lige synes der fungerer bedst for én selv. Der findes dog en række gode bud, når du skal ud og anskaffe dig udstyr til vinduespudsning. Du kan med fordel anskaffe dig en klud af bronzeuld, som fungerer godt til at fjerne rester fra f.eks. fugle, pollen og insekter på dine vinduer. Bronzeuld ridser ikke dine ruder, og kan anvendes flere gange.

En anden type vinduespudserudstyr, du kan få glæde af, er en clickskraber. De kan bruges til at fjerne særligt genstridige pletter fra dine ruder, herunder indtørrede fugleklatter, limrester fra børnenes vinduespynt eller vinduesmaling.

Du kan godt bruge almindeligt universalrens til at vaske vinduer, men der findes også vinduespudsersæbe, som kan være en fordel at bruge. Det skal bare opløses i vand, og efterlader ikke striber, når du tørrer efter. Det er desuden smudsafvisende.

More articles