Ting du bør overveje, når du køber trægulv

02 April 2020
Camilla Skøtt

editorial

Har du trægulv i hjemmet, er du ikke alene. Undersøgelser viser, at fire ud af fem danskere bor med de flotte gulve. Har du endnu ikke investeret i et – men drømmer du om det – så læs med her, hvor du får gode råd til at vælge rigtigt.

Trægulve er populære, og det er ikke uden grund. De er smukke, de er behagelige at gå på og de og giver varme til indretningen. Men hvad skal du overveje, hvis du gerne vil investere i et nyt trægulv?

Sammen med en gulvekspert, har vi sammensat en lille miniguide – brug den som inspiration, når du indleder jagten på det perfekte trægulv.

Et massivt trægulv holder for evigt

Har du råd til at investere i et virkelig holdbart trægulv, kan du med fordel gå efter et massivt et af slagsen. Det kan enten være et plankegulv eller et parketgulv – det er op til dine æstetiske præferencer – men der er en klar fordel ved massive gulve, fortæller gulveksperten:

“Et massivt trægulv kan slibes igen og igen. Når skrammer, ridser og pletter har gjort det trist og kedeligt, kan du slibe det ned og behandle det på ny, og så har du et trægulv, der er så godt som nyt igen.”

Vælg efterbehandling ud fra vedligeholdelse

Når du har besluttet dig for et trægulv, er næste skridt at vælge, hvordan det skal efterbehandles; skal det have lak, olie eller sæbe? Her er det essentielt, at du gør dig nogle overvejelser om, hvor meget du vil investere i vedligeholdelse – og det gælder både penge og tid. 

Er du usikker på, hvad de forskellige teknikker kræver af dig, så spørg hos producenten eller hos din lokale forhandler – og husk at være ærlig over for dig selv. Et trægulv, der ikke passes efter forskrifterne, bliver hurtigt kedeligt at se på.

More articles